Annonce
Annonce
Et tårnhøjt madbjerg af rundt regnet 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker - ender hvert år i skraldespanden ifølge Fødevarestyrelsen. Foto: Colourbox
Trods stigende fødevarepriser: Danskerne smider enorme mængder mad ud
Fødevarestyrelsen er klar med ny kampagne mod madspild, efter nye tal viser, at danskerne fortsat smider bjerge af mad ud.
Stigende fødevarepriser presser i øjeblikket mange danskeres madbudgetter til bristepunktet. Alligevel fortsætter danskerne hvert år med at smide regulære bjerge af mad direkte i skraldespanden.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse i anledning af Danmarks officielle madspildsdag, d. 29. september.
Sammenlagt farer 250.000 tons mad hvert år vild i køleskabet eller skoletasken på vej mod vores tallerkener – og havner direkte i skraldespanden ifølge nye tal fra madspildstænketanken ONE\THIRD.
Derfor skyder Fødevarestyrelsen sammen med fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu en ny kampagne i gang, der skal skabe øget fokus på madspild og hjælpe alle til at tage mere ansvar for maden, inden den ender i skraldespanden.
”Når godt 26 mio. madpakker hvert år havner i skraldespanden sammen med ca. 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. rå stykker kylling, så er det i mine øjne et udtryk for, at vi på trods af forskellige indsatser simpelthen ikke har rykket os nok – og det skal vi i fællesskab blive meget bedre til i en tid med stigende fødevarepriser og markante klimaudfordringer,” siger Rasmus Prehn i pressemeddelelsen.
30.000 æg om dagen
Formålet med den nye kampagne, der går under navnet ”Ta’ Madansvar”, er, at langt mere mad skal spises. Der er et stort behov for fortsat at lave kampagner mod madspild, mener bestyrelsesformand i ONE\THIRD Flemming Besenbacher.
”Selvom vi i de senere år har haft stort fokus på hele madspildsdagsordenen, så taler de nyeste tal sit helt klare og tydeligt sprog. Der er fortsat store udfordringer på områder, der skal tages hånd om. For når godt 11 mio. æg om året – altså 30.000 æg hver eneste dag – finder vej til skraldeposen i stedet for morgenbordet, er der fortsat lang vej igen,” siger Flemming Besenbacher.
På trods af at danskerne drøner det, der svarer til 60 måltider, direkte i skraldespanden, så er kampagnen godt nyt til alle, som vil bidrage til at sikre, at mere mad havner i maven ifølge direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje.
”Den stigende brug af diverse madspildsapps tyder på, at danskerne har de bedste intentioner, men vi kan desværre bare konstatere, at udfordringen fortsat er helt enorm – også hjemme i vores egne køkkener. Derfor giver vi nu danskerne en række helt konkrete råd til, hvordan vi med relativt simple adfærdsændringer kan skåne både klima og egen pengepung,” siger Nikolaj Veje.
Læs mere om Fødevarestyrelsens kampagne her.
Eksempler på gode tips fra kampagnen til, hvordan det bliver let at tage madansvar:
- Kig i køleskabet, før du køber ind.
- Brug mindre tallerkener.
- Gem de små restportioner – gør rester i dag til retter i morgen.
- Etablér en rasteplads i dit køleskab med mad, der snart skal spises.
- Lugt til eller smag på madvaren, inden du smider ud – datomærket ”bedst før” er en vejledende datomærkning.
- Brug din fryser oftere – og spar på dit madbudget.
- Lav madpakken sammen med dine børn.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Flere artikler fra samme sektion
Salget af økologi har stabiliseret sig
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Flest sanktioner til gårdsalg af æg
Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.
Nu kommer der pant på de tyske dåser
EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.